KAPITEL 9

 

DEN UENDELIGE ÅNDS FORHOLD TIL UNIVERSET

 

 

 

 

er skete en mærkelig ting i Paradisets tilstedeværelse, når den Universelle Far og den Evige Søn forenede sig for at personliggøre dem selv. Intet i denne evigheds situation foreskyggede at Samforeneren ville personliggøre som en ubegrænsende åndelighed koordineret med absolut sind og udstyret med enestående forret af energi manipulation. hans tilblivelse som væsen fuldender Faderens frigørelse fra lænkerne af centraliseret fuldkommenhed og fra båndene af personligheds absolutisme. Og denne frigørelse er åbenbaret i Samskaberens forbløffende evne til at skabe væsener særlig tilpasset til at tjene som tjenende ånder selv til materielle væsener for de efterfølgende udviklende universer.

 

            Faderen er uendelig i kærlighed og vilje, i åndelig tanke og formål; han er universets opretholder. Sønnen er uendelig i visdom og sandhed, i åndelig udtrykkelse og fortolkning; han er universets afslører. Paradis er uendelig i potentiel evne kraft og i kapacitet af energi dominans; den er den universelle stabilisator. Samfuldbyrderen besidder enestående forretter af syntese, uendelig kapacitet til at koordinere alle eksisterende univers energier, alle virkelige univers ånder, og alle virkelige univers intelligenser; den Tredje Kilde og Center er den universelle forener af de mangfoldige energier og forskellige skabelser som er opstået som konsekvens af den Universelle Fars guddommelige plan og evige formål.

            Den Uendelige Ånde, Samskaberen, er en universel og guddommelig minister (hjælper). Ånden tjener uophørligt Sønnens barmhjertighed og Faderens kærlighed, endog i harmoni med Paradisets Treenigheds stabile, uforanderlig og retskaffen retfærdighed. Hans indflydelse og personligheder er altid i nærheden af dig; de kender og i sandhed forstår dig virkelig.

            Samforenerens virksomheder manipulere uophørligt hele rummets krafter og energier igennem universerne. Ligesom den Første Kilde og Center, så reagere den Tredje til både den åndelige og den materielle. Samforeneren er åbenbaringen om Gudsenheden, i hvem alle ting eksistere–ting,meninger, og værdier; energier, sind, og ånder.

 

            Den Uendelige Ånd gennemtrænger alt rum, han bebor evighedens cirkel; og Ånden, ligesom Faderens og Sønnen, er fuldkommen og uforanderlig–absolut.

 

1.   DEN TREDJE KILDE OG CENTERS EGENSKABER

 

            Den Tredje Kilde og Center er kendt under mange navne, alle betegnende for forhold og i genkendelse af funktion: Som Åndeguden, er han personligheds koordineret og guddommelig lige med Sønneguden og Faderguden. Som den Uendelige Ånd, er han en allestedsnærværende åndelig indflydelse. Som den Universelle Manipulator, er han stamfaderen til kraft–kontrol væsenerne og aktivator af rummets kosmiske kraft. Som Samforeneren, er han den fælles repræsenterende og

fællesskabs udøveren af Fader-Søn. Som det Absolutte Sind, er han kilden af  intelligens evner igennem  universerne. Som Handlingens Gud, er han den tilsyneladende stamfader til bevægelse, forandring, og forhold.

            Nogle af den Tredje Kilde og Centers egenskaber er udledt fra Faderen, nogle fra Sønnen, mens stadig andre ikke er blevet observeret til at være aktive og personlig tilstede i hverken Faderen eller Sønnen–egenskaber som det er svært at forklare undtagen ved formodning om at Fader-Søn fællesskabet som eviggjorte den Tredje Kilde og Center konsekvent fungere i overensstemmelse med, og i genkendelse af, det evige faktum af Paradisets absoluthed. Samskaberen udtrykker  de kombineret og uendelige begrebers fylde af den Første og Anden Guddoms person.

 

            Mens I forestiller jer Faderen som en oprindelig skaber og Sønnen som en åndelig administrator, så bør I tænke om den Tredje Kilde og Center som en universel koordinator, en minister af ubegrænsende samarbejde. Samforeneren er korrelator af alle virkelige virkeligheder; han er det Guddommelige opbevaringssted for Faderens tanke og Sønnens ord og er i handling for evigt opmærksom på den centrale Øs materielle absoluthed. Paradis Treenigheden har bestemt den universelle udviklings orden, og Guds forudseenhed er Samskaberens og den udviklende Højeste Væsens domæne. Ingen nuværende eller aktualiserende virkeligheder kan endelig undslippe forbindelse med den Tredje Kilde og Center.

 

            Den Universelle Far præsiderer over områderne af før-energi, førånd, og personlighed; den Evige Søn dominerer de åndelige aktiviteters sfærer; tilstedeværelsen af Paradis Øen forener den fysiske energi og materielle krafts domæner; Samforeneren virker ikke kun som en uendelig ånd repræsenterende Sønnen men også som en universel manipulator for Paradisets krafter og energier, for på denne måde at bringe det universelle og absolutte sind ind i eksistensen. Samforeneren fungere over hele det store univers som e n positiv og særskilt personlighed, især i de højere sfærer af åndelige værdier, fysiske-energi forhold, og sande sinds betydninger. Han fungerer speciel hvor som helst og altid når energi og ånd forbindes og virke gensidigt; han dominerer alle sinds reaktioner, udøver stor magt i den åndelige verden; og anvender en kraftig indflydelse over energi og stof. Til alle tider giver den Tredje Kilde og Center udtryk for den Første kilde og Centers natur.

 

            Den Tredje Kilde og Center deler fuldkommen og egenskabsbestemt den Første kilde og Centers allestedsnærværelse, undertiden bliv den kaldt den Allestedsnærværende Ånd. På en ejendommelig og meget personlig måde deler Sindsguden den Universelle Far og hans Evige Søns alvidenhed; Åndens kundskab er dybsindig og fuldendt. Samskaberen åbenbarer visse faser af den Universelle Fars almægtighed men er i virkeligheden kun almægtig i sindets domæne. Den Tredje Kilde og Center er det intellektuelle center og den universelle administrator for sindets riger; heri er han absolut–hans suverænitet er ikke egenskabsbestemt.

            Samforeneren synes at være motiveret af Fader-Søn fællesskabet, men alle hans handlinger synes at anerkende Fader-Paradis forbindelsen. Nogle gange og i bestemte funktioner synes han at kompensere for de erfaringsmæssige Guddommes udviklings ufuldendthed–den Højeste Gud og den Yderste Gud.

 

            Og heri er et uendelig mysterium; Det at den Uendelige samtidig åbenbarede hans uendelighed i Sønnen og som Paradis, og hvorefter der opstår et væsen mage til Gud i guddommelighed ind i eksistensen, reflekterende Sønnens åndelige natur, og i stand til at aktivere Paradisets mønster, et væsen midlertidig underordnet i suverænitet men på mange måder tilsyneladende den mest alsidig i handling.  Og et sådan tydelig fortrin i handling er åbenbaret i den Tredje Kilde og Centers egenskab som er fremragende selv til fysisk tyngdekraft–Paradis Øens universelle tilkendegivelse.

            I tillæg til denne overkontrol af energi og fysiske ting, er den uendelige Ånd fortrinligvis begavet med de egenskaber af tålmodighed, barmhjertighed og kærlighed som er så fortræffeligt åbenbaret i hans åndelige tjeneste. Ånden er i højeste grad kompetent til at bidrage til kærlighed og til at overskygge retfærdighed med barmhjertighed. Åndeguden besidder hele den Oprindelige og Evige Søns himmelske godhed og barmhjertige hengivenhed. Jeres univers oprindelse er blevet smedet ud mellem retfærdighedens ambolt og lidelsens hammer; men dem som håndtere hammeren er barmhjertighedens børn, den Uendelige Ånds ånde afkom.

 

2.   DEN ALLESTEDSNÆRVÆRENDE ÅND

 

            Gud er ånd i en trefoldig betydning: Han er selv ånd; i hans Søn forekommer han som ånd uden egenskab; i Samforeneren, som ånd forbundet med sind. Og i tillæg til disse åndelige virkeligheder, tænker vi at kunne skelne niveauer af erfaringsmæssig åndsfænomen–det Højeste Væsens ånder, Yderste Guddom, og Absolut Guddom.

            Den uendelige Ånd er lige so meget en fuldendelse af den Evige Søn som Sønnen er en fuldendelse af den Universelle Far. Den Evige Søn er en åndeliggjort personliggørelse af Faderen; den Uendelige Ånd er en personliggjort åndeliggørelse af den Evige Søn og den Universelle Far.

            Der er mange uhindret linier af åndelig kraft og kilder af overmateriel styrke som forbinder Urantias folk direkte med Paradisets Guddomme. Der eksistere direkte  forbindelsen af Tankeretteren med den Universelle Far, den Evige Søns udbredt indflydelse af åndelige-tyngdekraft drift, og Samskaberens åndelige tilstedeværelse. der er en forskel i funktionen mellem Sønnens ånd og Åndens ånd. Den Tredje Person i hans åndelige tjeneste kan fungere som sind plus ånd eller som ånd alene.

            I tillæg til disse Paradis tilstedeværelser, så nyder Urantianerne godt af de åndelige indflydelser og aktiviteter af lokal og superuniverserne, som med deres næsten endeløse opbud af elskende personligheder som altid fører det sande formål og den ærlige af hjertet opad og indad mod guddommelighedens idealer og den højeste fuldkommenheds mål.

            Tilstedeværelsen af den Evige søns universelle ånd kender vi–vi kan umiskendelig genkende den. Tilstedeværelsen af den Uendelige Ånd, den Tredje Guddoms Person, kan selv det dødelige menneske kende, for materielle væsener kan faktisk erfare denne guddommelige indflydelses godgørenhed som den fungerer til menneskehedens racer i lokal universets overdragelse som Helligånden. Mennesker kan også i en vis grad blive bevidste om Tankeretteren, den upersonlige tilstedeværelse af den Universelle Far. Disse guddommelige ånder som arbejder for menneskets opløftning og åndeliggørelse handler alle i harmoni og i fuldkommen koordination. De er som en i den åndelig drift af planen om dødelig opstigning og fuldkommenheds opnåelse.

 

3.   DEN UNIVERSELLE MANIPULATOR

 

            Paradis Øen er kilden og substansen af fysisk tyngdekraft; og det bør være fyldestgørende at informere jer om at tyngdekraft er en af de mest virkelige og evige driftssikker ting i alle de fysiske universers univers. Tyngdekraft kan ikke modificeres eller annulleres undtagen af de krafter og energier som i fællesskab er garanteret af Faderen og Sønnen, som er i forvaring hos, og som funktionsmæssig er forbundet med, den Tredje Kilde og Centers person.

 

            Den Uendelige Ånd besidder en enestående og forbløffende kraft––antityngdekraft. Denne kraft er ikke funktionsmæssig (som kan iagttages) tilstede hverken i Faderen eller Sønnen. Denne evne til at modstå den materielle tyngdekrafts træk, iboende i den Tredje Kilde, er åbenbaret i Samforenerens personlige reaktioner til bestemte faser af universets forhold. Og denne enestående egenskab kan oversendes til bestemte af den Uendelige Ånds højere personligheder.

 

            Antityngdekraft kan annullere tyngdekraft indenfor en lokal ramme; og dette sker ved udøvelse af et tilsvarende kraft tilstedeværelse. Det virker kun med hensyn til materiel tyngdekraft, og det er ikke en sinds handling. Et gyroskops tyngdekraft-modstandsdygtigheds fænomen er en nogenlunde illustration på effekten af antityngdekraft men har ingen værdi som illustration af årsagen til antityngdekraft.

            Samforeneren udfolder yderligere kraft som kan overgå kraft og neutralisere energi. Sådanne krafter virker ved at nedsætte energi til et materialiserings punkt og ved andre teknikker som er ukendt for jer.

 

            Samforeneren er ikke energi ej heller kilden til energi og ej heller energi skæbnen; han er energi manipulatoren. Samskaberen er handling—bevægelse, forandring,omformning, koordination, stabilisation og ligevægt. De energier som er underlagt den direkte eller indirekte kontrol af Paradis er af natur reagerer på den Tredje Kilde og Center og hans mangfoldige virksomheders handlinger.

            Universernes univers er gennemtrængt af den Tredje Kilde og Centers kraft-kontrol væsener: fysiske beherskere, kraft bestyrere, kraft centre, og andre af Handlingsgudens repræsentanter som har med regulering og stabilisering af fysiske energier at gøre. Disse enestående væsener af fysisk funktion besidder alle varierende egenskaber af kraft kontrol, som for eksempel antityngdekraft, som de udnytter i deres anstrengelser for at tilvejebringe fysisk ligevægt af stof og energier i det store univers.

            Alle disse materielle aktiviteter af Handlingens gud synes at relatere til hans funktion til Paradis øen, og  i virkeligheden tager alle kraft virksomhederne hensyn til, er endda afhængig af, den evige Øs absoluthed. Men Samforeneren handler ikke for, eller som reaktion til, Paradis. Han handler, personligt, for Faderen og Sønnen. Paradis er ikke en person. De ikkepersonlige, upersonlige, og på anden måde ikke personlige gerninger af den Tredje Kilde og Center er alle frivillige handlinger af Samforeneren selv; de er ikke refleksioner, afledninger, eller tilbagekastninger af noget eller nogen.

            Paradis er uendelighedens mønster; Handlingens gud er aktivatoren af dette mønster. Paradis er den materielle evigheds omdrejningspunkt; den Tredje Kilde og Centers virksomheder er intelligensens løftestang som motivere det materielle niveau og som tilfører spontanitet ind i den fysiske skabelses mekanisme.

 

4. DET ABSOLUTTE SIND

 

            Der er en intellektuel natur knyttet til den Tredje Kilde og Center som er tydelig adskilt fra hans fysiske og åndelige egenskaber.  Sådan en natur er næsten ikke til at få forbindelse med, men den er forbindende—forstandsmæssigt dog ikke personligt. Den kan skilles fra den Tredje Persons fysiske egenskaber og åndelig karakter på sindets funktionsniveauer, men til skelnen af personligheder så fungere denne natur aldrig uafhængig af de fysiske og åndelige tilkendegivelser.

            Det absolutte sind er den Tredje persons sind; det er uadskillelig fra Åndegudens personlighed. Sind, i fungerende væsener, er ikke adskilt fra energi eller ånd, eller begge. Sind er ikke iboende i energi; energi er modtagelig og reagerende til sind; sind kan blive overlagt energi, men bevidsthed er ikke iboende det rene fysiske niveau. Sind behøves ikke at blive forøget til ren ånd, for ånd er medfødt bevidst og identificerende. Ånd er altid intelligent, sindsbevidst (minded)på en eller anden måde. Det kan være dette sind eller et andet sind, det kan være førsind eller oversind, endda ånds sind, men det gør hvad der svarer til tænkning og kundskab. Ånds indsigt overskrider, indtræffer, og går teoretisk forud for sinds bevidsthed.

 

            Samskaberen er kun absolut i sinds domænet, i områderne af universel intelligens. Den Tredje Kilde og Centers sind er uendelig; det overskrider aldeles det aktive og fungerende sinds kredsløb af universernes univers. De syv superuniversers sinds begavelse  stammer fra de Syv Mesterånder, Samforenerens primære personligheder. Disse Mesterånder fordeler sind til det store univers som kosmisk sind, og jeres lokale univers er gennemtrængt af Nebadon ( den Nebadonske) varianten fra Orvonton (den Orvontonske )typen af kosmisk sind.

            Uendelig sind ignorere tid, yderste sind overskrider tid, kosmisk sind er betinget af tid. Og ligesådan med rum: Det uendelige Sind er uafhængig af rum, men som nedstigning foregår fra det uendelige til sindets adjudant niveauer, så må intelligensen i stigende grad tage rummets forhold og begrænsninger i betragtning.

 

            Kosmisk kraft reagere til sind ligesom kosmisk sind reagere til ånd.  Ånd er guddommelig formål, og åndssind er guddommelig formål i handling. Energi er ting, sind er betydning, ånd er værdi. Selv i tid og rum etablerer sindet disse relative f orhold mellem energi og ånd som er betegnende for gensidig slægtskab i evigheden.

            Sindet forvandler åndsværdierne til intelligens betydningerne; viljen har magt til at frembringe  frugterne af sindets betydninger i både de materielle og åndelige domæner. Paradis opstigningen er forbundet med en relativ og differential vækst i ånd,sind, og energi. Personligheden er foreneren af disse bestanddele af erfaringsmæssig individualitet.

 

5.   SINDETS TJENESTE

 

            Den Tredje Kilde og Centerer er uendelig i sind. Hvis universet skulle vokse til uendeligheden, så ville hans sinds potentiale være tilstrækkelig til at udstyre et ubegrænset antal af væsener med egnede sind og andre forudsætninger for intelligens.

            Den Tredje Person, sammen med hans koordinerede og underordnede medarbejdere er højeste herskere i domænet af skabt sind. Områderne af væsen sind har udelukkende sin oprindelse i den Tredje Kilde og Center; han er sinds overdrageren. Selv Fader fragmentet finder det umuligt at bebo menneskenes sind indtil vejen er blevet ordentligt forberedt for dem af den Uendelige Ånds sinds handling og åndelige funktion.

            Det enestående træk ved sindet er at det kan blive overdraget på sådan et bredt udvalg af liv. Den Tredje Kilde og Center betjener alle sind på alle sfærer gennem hans skabende og væsen forbindelser. Han betjener menneskene og undermenneskelig intelligens gennem lokal universernes adjudanter og gennem de fysiske beherskeres virksomhed;  betjener endda til de laveste ikke erfaringsmæssige eksistenser af den mest primitive slags af levende ting. Og altid er sinds retningen en tjeneste af sind-ånd eller sind-energi personligheder.

 

            Siden den Tredje Guddoms person er kilden til sind, så er det ganske naturligt at de udviklingsmæssige vilje væsener finder det lettere at danne forståelige begreber af den uendelige Ånd end de gør af både den Evige Søn og den Universelle Far. Samskaberens virkelighed er ufuldkommen åbenbaret i selve eksistensen af det menneskelige sind. Samskaberen er stamfaderen af kosmisk sind, og menneskesindet er et individualiseret kredsløb, en upersonlig del, af det kosmiske sind som det er overdraget i et lokal univers af en Skabende Datter fra den Tredje Kilde og Center.

 

            Fordi den Tredje Person er kilden til sind, antag derfor ikke betragtningen at alle sinds fænomener er guddommelige. menneskelig intelligens er rodfæstet i de dyriske racers materielle oprindelse. Universets intelligens er mere en sand åbenbaring af Gud som er sind end at den fysiske natur er en sand åbenbaring af Paradisets skønhed og harmoni. Fuldkommenhed er i naturen, men naturen er ikke fuldkommen. Samskaberen er kilden til sind, men sind er ikke Samskaberen.

            Sind, som det forefindes på Urantia, er et kompromis mellem essensen af tankefuldkommenhed og den udviklende mentalitet fra jeres umoden menneskelige natur. Planen for jeres intellektuelle udvikling er i virkeligheden, en af ophøjet fuldkommenhed, men I er langt borte fra dette guddommelige mål når I fungere i kødets tabernakler. Sindet er i sandhed af guddommelig oprindelse, og det har en guddommelige skæbne, men jeres dødelige sind er endnu ikke af guddommelig ophøjethed.

            Ofte, alt for ofte, spolerer I jeres sind ved uærlighed og forhærder dem med uretfærdighed;  I underkaster dem til dyrisk frygt og fordrejer dem med ubrugelig bekymring. Derfor, selvom kilden til sind er guddommelig , så er sindet som I kender det på jeres opstigningsverden kan næppe blive genstand af stor beundring, endnu mindre af tilbedelse eller gudsdyrkelse. Betragtningen af den umodne og uaktive menneskelige intelligens kan kun føre til reaktioner af ydmyghed.

 

 

6.   SINDETS -TYNGDEKRAFTS KREDSLØB

 

            Den Tredje Kilde og Center, den universelle intelligens, er personlig bevidst om ethvert sind, enhver intelligens, i hele skabelsen, og han opretholder en personlig og fuldkommen kontakt med alle disse fysiske, morontielle, og åndelige væsener af  sindsbegavelse i de vidtstrakte universer. Alle disse sindsaktiviteter er fastholdt i det absolutte sinds-tyngdekrafts kredsløb som er koncentreret i den Tredje Kilde og Center og som er en del af den Uendelige Ånds personlige bevidsthed.        

            På samme måde som Faderen trækker alle personligheder mod sig selv, og som Sønnen tiltrækker al åndelig virkelighed, således udøver Samforeneren en trækningskraft på alle sind; han dominerer og behersker egenskabsløst det universelle sinds kredsløb. Alle sande og ægte intellektuelle værdier, alle guddommelige tanker og fuldkomne ideer, er ufejlbarligt trukket ind i dette absolutte sindskredsløb.

 

            Sindstyngdekraft kan virke uafhængig af materiel og åndelig tyngdekraft, men hvor end og når som helst de to sidstnævnte griber ind i hinanden, så fungere sindstyngdekraft altid. Når alle tre er forbundet, så kan personlig tyngdekraft omfatte det materielle væsen—fysisk eller morontiel, endelig eller absonit. Men uanset dette, så kan sindsbegavelsen selv i upersonlige væsener egenskabsbestemme dem til at tænke og udstyre dem med bevidsthed på trods af det totale fravær af personlighed.

 

            Selvet af personligheds værdighed, menneskelig eller guddommelig, udødelig eller potentiel udødelig,opstår imidlertid ikke i hverken ånd, sind, eller stof; den er overdraget af den Universelle Far.E j heller er vekselvirkningen af ånd, sind og materiel tyngdekraft en forudsætning for tilsynekomsten af personligheds tyngdekraft. Faderens kredsløb kan omfatte et sind-materielt væsen som ikke reagere til åndstyngdekraft, eller det kan inkludere et sind-ånds væsen som ikke reagere til materiel tyngdekraft. Den personlige tyngdekrafts drift er altid en viljebestemt handling fra den Universelle Far.

            Selvom sind er energi udelukkende forbundet i materielle væsener og ånd udelukkende forbundet i åndelige personligheder, så besidder utallige personligheds ordner, inklusiv mennesket, sind som er forbundet med både energi og ånd. Det åndelige aspekt af et væsens sind reagere ufejlbarligt på ånds-tyngdekrafts trækket af den Evige Søn; de materielle kendetegn reagere på det materielle univers tyngdekrafts drift.

 

            Kosmisk sind, når det  ikke er forbundet med hverken energi eller ånd, er  ej heller underlagt tyngdekrafts kravene af de materielle eller åndelige kredsløb. Rene sind er kun underlagt  Samforenerens universelle tyngdekrafts greb. Rene sind er nær beslægtet til uendelig sind, og uendelig sind (den teoretiske koordinering af ånd og energi absolutterne) er en lov i sig selv.

            Jo større ånd-energi afvigelsen er, jo større er de sinds funktioner som kan iagttages; jo mindre energi og ånds forskelligheden er, jo mindre er de sinds funktioner som kan iagttages. Tilsyneladende, er det kosmiske sinds maksimum funktion i rummets tidsuniverser.  Her synes sindet at fungere i en midt-zone mellem energi og ånd, men det er ikke sandt for de højere sindsniveauer; på Paradis er energi og ånd essentielt et.

 

            Sinds-tyngdekraft kredsløbet er driftssikker; det udgå fra den Tredje Guddoms Person på Paradis, men ikke alle af de sindsfunktioner som kan iagttages er forudsigelige. Igennem hele den kendte skabelse løber der parallelt med sindskredsløbet, en meget lille forstået tilstedeværelse hvis funktion ikke er forudsigelig. Vi tror at denne uforudsigelighed til dels kan tilskrives den Universelle Absoluttes funktion. Hvad denne funktion er, ved vi ikke; hvad der igangsætter den, kan vi kun gisne om; og angående dets forhold til væsener, kan vi kun spekulere.

 

            Bestemte faser af det endelige sinds uforudsigelighed kan skyldes det Højeste Væsens ufuldkommenhed, og der er en uhyre aktivitets zone hvori Samforeneren og den Universelle Absolutte muligvis er tangerende. Der er meget omkring sindet som er ukendt, men dette her ved vi: Den Uendelige Ånd er den fuldkomne sinds udtrykkelse af Skaberen til alle væsener; det Højeste Væsen er det sinds udviklende udtryk fra alle væsener til deres Skaber.

 

 

7.   UNIVERSETS TILBAGEKASTELSE

 

            Samforeneren er i stand til at koordinere alle niveauer af universets virkelighed på en sådan måde så det er gjort muligt samtidig at genkende det mentale, det materielle og det åndelige. Dette er fænomenet om universets tilbagekastelse, denne enestående og uforklarlige kraft til at se, høre, fornemme, og vide alle ting når de hænder over hele et superunivers, og til at fokusere, ved hjælp af tilbagekastelse, al denne information og viden til ethvert ønsket punkt. Tilbagekastelsen handling er vist i sin fuldkommenhed på hver af de syv superuniversers hovedkvarters verdner. Den er også virksom over alle superuniversets sektorer og indenfor grænserne af lokal universerne. Tilbagekastelse er endelig bragt i fokus på Paradis.

            Tilbagekastelses fænomenet, som det er åbenbaret på superuniversets hovedkvarters verdner af de der stationeret tilbagekastende personligheders forbløffende forestillinger, repræsentere den mest komplekse mellemforbindelse af alle eksistens faser som findes i hele skabelsen. Åndelinier kan spores tilbage til Sønnen, fysisk energi til Paradis, og sind til den Tredje Kilde; men i det ekstraordinære fænomen af universets tilbagekastelse er der en enestående og exceptionel forenelse af alle tre, forbundet således at universets herskere er i stand til at vide besked om fjerntliggende forhold øjeblikkelig, samtidig med deres forekomst.

            Meget af tilbagekastelsens teknikken forstår vi, men der er mange faser som i sandhed forbløffer os. Vi ved at Samforeneren er universets center for sindskredsløbet, at han er stamfader til det kosmiske sind, og at kosmisk sind virker under den Tredje Kilde og Centers absolutte sindstyngdekrafts dominans. Vi ved yderligere at de kosmiske sindskredsløb påvirker alle kendte eksisterende intelligens niveauer; de indeholder de universelle rum indberetninger, og det er lige så sikkert at de fokuseres i de Syv Mester Ånder og løber sammen i den Tredje Kilde og Center.

 

            Forholdet mellem det endelige kosmiske sind og det guddommelige absolutte sind forekommer at være udviklende i det Højeste erfaringsmæssige sind. Vi bliver undervist i, at i tidens begyndelse, var dette erfaringsmæssige sind overdraget på den Højeste af den Uendelige Ånd, og vi formoder at visse træk af tilbagekastelses fænomenet kun kan forklares ved at postulere det Højeste Sinds virksomhed. Hvis den Højeste ikke er impliceret i tilbagekastelse, så er vi ude af stand til at forklare de indviklede transaktioner og ufejlbarlige funktioner af denne kosmiske bevidsthed.

            Tilbagekastelse forekommer at være alvidenhed indenfor begrænsningerne af den erfaringsmæssige endelige og kan repræsentere tilsynekomsten af det Højeste Væsens tilstedeværende- bevidsthed. Hvis denne antagelse er sand, så er udnyttelsen af tilbagekastelse i enhver af dets faser ensbetydende med delvis kontakt med den Højestes bevidsthed.

 

8.   DEN UENDELIGE ÅNDS PERSONLIGHEDER

 

            Den Uendelige Ånd besidder uindskrænket kraft til at overføre mange af hans krafter og forrettigheder til hans koordinerede  og underordnede personligheder og virksomheder.

            Den første Guddoms-skabende handling af den Uendelige Ånd, fungerende adskilt fra Treenigheden men i en ikke afsløret forbindelse med Faderen og Sønnen, personaliserede sig i eksistensen af de Syv Mesterånder fra Paradis, den Uendelige Ånds fordelere til universerne.

            Der er ingen direkte repræsentanter for den Tredje Kilde og Center på hovedkvartererne i et superunivers. Hver af disse syv skabelser er afhængig af en af Paradisets Mesterånder, som handler gennem de syv Tilbagekastelsesånder placeret ved superuniversets hovedstad.

            Den Uendelige Ånds næste og fortsættende skabende handling er åbenbaret, fra tid til anden, i produktion af Skabende Ånder. Hver gang den Universelle Far og den Evige Søn bliver forældre til en Skabersøn, så bliver den Uendelige Ånd stamfader til en Skabende ånd af  lokal universet   som sammen med denne Skabersøn bliver den tætte forbindelse i al senere univers erfaring.

            På samme måde som det er nødvendigt at skelne mellem den Evige Søn og Skabersønnen, så er det nødvendigt at differentiere mellem den Uendelige Ånd og de Skabende Ånder, Skabersønnens lokal univers koordinerede. Hvad den Uendelige Ånd er til den totale skabelse, er en Skabende Ånd til et  lokal univers.

 

            Den Tredje Kilde og Center er repræsenteret i det store univers af en uhyre samling af tjenende ånder, budbringere, lærere, dommere, hjælpere og rådgivere, sammen med bestemte kredsløbs tilsynsførende af fysisk, morontiel, og åndelig natur. Ikke alle af disse væsener er personligheder i ordets egentlige betydning. Mangfoldigheden af endelige væseners personlighed er karakteriseret ved:

 

            1.   Subjektiv selv-bevidsthed.

            2.   Objektiv reaktion til Faderens personligheds kredsløb.

 

            Der er skaber personligheder og væsen personligheder, og i tillæg til disse to grundlæggende typer er der den Tredje Kilde og Centers personligheder, væsener som er personlige til den Uendelige Ånd, men som ikke er egenskabsbestemte personlige til materielle væsener. disse Tredje Kilde personligheder er ikke en del af Faderens personligheds kredsløb. Første Kilde personlighed og Tredje Kilde personlighed er gensidig kontakt-egnet, al personlighed er kontakt-egnet.

 

            Faderen overdrager personlighed fra hans personlige frie vilje. Hvorfor han gør det kan vi kun gisne om; hvordan han gør det ved vi ikke. Ej heller ved vi hvorfor den Tredje Kilde overdrager  ikke-Fader personlighed, men dette gør den Uendelige Ånd på egne vegne, i skabende forbindelse med den Evige Søn og på utallige andre måder ukendt for jer. Den Uendelige Ånd kan også handle for Faderen i overdragelse af Første Kilde personlighed.

 

            Der er talrige typer af den Tredje Kildes personligheder. Den Uendelige Ånd overdrager Tredje Kilde personligheder på talrige grupper som ikke er inkluderet i Faderens personligheds kredsløb, som for eksempel bestemte kraft vejledere. Ligeledes behandler den Uendelige Ånd talrige grupper af væsener som personligheder, som for eksempel de Skabende Ånder, som er i en klasse for sig selv i deres forhold til Faderens omkransede væsener.

            Både Første Kilde og Tredje Kilde personligheder er begavet med alt og meget mere end hvad mennesket forbinder med begrebet om personlighed; de har sind som indbefatter hukommelse, fornuft, bedømmelse, skabende fantasi, idéassociation, beslutning, valg, og talrige ekstre krafter af intelligens helt ukendt for dødelige. Med få undtagelser så besidder de ordner som er åbenbaret til jer form og særskilt individualitet; de er virkelige væsener. Flertallet af dem er synlige til alle ordner af åndelig eksistens.

 

            Selv I vil være i stand til at se jeres åndelige medarbejdere af de lavere ordner så snart I er befriet fra det begrænset syn af jeres materielle øjne og er blevet begavet med en morontiel skikkelse med dets udvidet følsomhed til de åndelige tings virkelighed.

 

            Den Tredje Kilde og Centers fungerende familie, således som det er åbenbaret i disse beretninger, falder indenfor tre store grupper:

 

            I.   De Højeste Ånder. En gruppe af sammensatte oprindelser som omfatter, bland andre, de følgende ordner:

              1.   Paradisets Syv Mesterånder.

              2.   Superuniversets Tilbagekastelsesånder.

              3.   Lokal universets Skabende Ånder.  

            II.   Kraft Vejlederne. En gruppe af kontrol væsener og virksomheder der fungere gennem hele det organiseret rum.

 

            III.   Den Uendelige Ånds Personligheder. Denne betegnelse antyder ikke nødvendigvis at disse væsener er Tredje Kilde personligheder skønt nogle af dem er enestående som vilje væsener. De er sædvanligvis grupperet i tre hoved klassifikationer:

 

              1.   Den Uendelige Ånds Højere Personligheder.

              2.   Rummets Skare af Budbringere.

              3.   Tidens Tjenende Ånder.

 

            Disse grupper tjener på Paradis, i det centrale eller beboelse universet, i superuniverserne, og de omfatter ordner som fungere i lokal universerne, selv til konstellationer,systemer og planeter.

 

            Den Guddommelig og Uendelige Ånds mægtige familie af ånds personligheder er for altid viet til at tjene Guds kærlighed og Sønnens barmhjertighed til alle intelligente væsener fra de evolutionerende verdner i tid og rum. Disse åndevæsener udgør den levende stige hvorved det dødelige mennesker kravler fra kaos til ære.

 

 

 

[Åbenbaret på Urantia af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa på bestilling af de Urgamle af Dage for at portrættere den Uendelige Ånds natur og arbejde.]